Navbar


tirsdag den 24. januar 2012

Cruise Dag 9

I dag er det en PV dag og jeg ser frem til at sætte tænderne i nogle grøntsager. Er dog som sædvanligt uforberedt til morgen og laver derfor den traditionelle omgang røræg. Eksperimenterer dog med at få den overvejende del til at bestå af æggehvide, og til en portion til to, blander jeg nu kun 1 æg i, og resten er æggehvidemasse. Det smager skønt og ser fint ud og teenageren har endnu ikke bemærket, at der er ændret i opskriften.

Til frokost får jeg Salat med Tun og Tomat, i en variant med rejer i. Det smager dejligt, og det er en skøn fornemmelse at tygge på salaten - jep, nogle gange er det de små ting her i livet, som betyder noget... og i dag er det altså fornemmelsen af at tygge på grøntsager.

Det er en lidt hektisk dag, og til aftens er der ingen børn hjemme. Egentlig havde vi planlagt noget andet, men ender med at lave Crepes med Kyllinge Shawarma - og det smager skønt. Jeg har rundet en Lidl på vejen hjemad, for at finde ud af, hvad de evt. førte af egnede varer til mit projekt. I deres fryseboks fandt jeg en omgang Kyllinge Shawarma med max 6 gram fedt pr. 100 gram - og så er det lige til at varme på panden. 

Desuden er jeg heldig at finde reven ost i en light udgave med max. 16 gram fedt pr. 100 gram. I forhold til kurens foreskrifter, er det lige i overkanten - men det skal kun bruges i små mængder, og indtil jeg finder et bedre alternativ bliver det sådan. Jeg var bare lykkelig for at finde det, efter at have søgt længe i diverse supermarkeder.

Og så må jeg komme med en bekendelse... jeg syntes at det går rigtig fint. Det er overhovedet ikke svært at følge kuren - og jeg render ikke rundt med vanvid i øjnene og føler mig snydt når jeg sætter mig til bords...! Så jeg er glad for, at jeg gik igang med dette projekt - det har success potentiale :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar